
Sådan stresser du ned
Står du op hver dag og tænker straks på de mange ting, som du skal nå? Så er du langt fra alene. Vi danskere stresser som aldrig før over de mange ting, som vi skal. Og det er desværre ikke bare det at tage på arbejde eller klare os godt på studiet, som presser os. Selv i vores fritid har vi travlt med at leve op til omverdenens pres, som vi kender fra sociale medier og alle tankerne om at have, gøre og være ”den rigtige”. Puha, der er ikke noget at sige til, det hele hurtigt kan blive meget tungt med alle de tanker, der skyller ind over sindet.
Her får du et par gode råd, som kan hjælpe dig med at stresse af.
Hold pauser
Ingen, som i i-n-g-e-n, kan holde til at køre med 200 km/t derudad. Den går bare ikke. Og netop derfor skal du huske at give dig selv pauser. Pauser kan være alt fra at glo ud i liften til at dyrke din hobby. Det vigtigste er, at du kobler fra på en måde, hvor du kommer væk fra hverdagens stress.
En god idé kan være, at du går en tur. Dette har nemlig ikke kun den fordel, at du giver din hjerne en pause fra at blæse derudad, men det giver dig også motion og frisk luft. De sidste ting er vigtige, hvis du skal have energi til dagligdagen, og derfor er de værd at prioritere.
Få hjælp af en coach
Det pres, som mange af os lever med, får mange mennesker til at opsøge en coach. En coach kan være rigtig mange ting, men vigtigst af alt kan det være en person, der udover at agere fornuftens stemme, når man taler sig selv ned eller bygger skræmmende kasteller på baggrund af hverdagens pres. En coach kan derfor være med til at skabe retning og mening i dit liv ved at rydde op i tankestrømmen og skabe klarhed. Det gør det muligt at finde den balance, som vi alle har brug for. Kom stress til livs med Lifework og få skabt klarhed i dit liv.
Prøv mindfulness
Midt i alt tankemylderet kan det være svært at finde en sluk-knap. Faktisk kan det være helt umuligt uden hjælp. Derfor er mindfulness en god måde at komme i gang på. Du kan f.eks. lytte til en ekspert, som guider dig igennem det at ”stemple ud”. Mindfulness kan derfor give din hjerne tid til at tage en dyb indånding igen, ligesom det kan være med til at skabe klarhed, så du kan organisere dine tanker igen.