LED lysskilte

til din facade

3 års fuld garanti
Levering i hele landet
Over 10 års erfaring

Med mere end 10 års erfaring i bagagen er NordikSIGN din bedste sparringspartner, når det kommer til LED lysskilte til din virksomhed. Vi brænder for at sikre dig den bedst mulige løsning. En løsning der giver dig maksimal synlighed i gadebilledet, som kan fungere som pejlemærke for dine kunder og som ikke mindst afspejler din virksomhed og dine værdier.

Vi tager de professionelle briller på, når vi går i dialog med dig, og vi udfordrer dine forestillinger med vores viden om grafiske virkemidler og LED belysning. Men først og fremmest lytter vi til dine ønsker, og det vigtigste for os er, at vi finder frem til en løsning, du føler, sidder lige i skabet.

Der er mange muligheder, når det handler om LED lysskilte. Prisen er selvfølgelig en afgørende faktor, når du skal vælge din facadeløsning, men det er også et spørgsmål om blikfang, synlighed og sammenhæng mellem skilt og produkt. Vi rådgiver om alt fra materialer og størrelsesforhold til design og lyssætning – og vi monterer dit lysskilt, så du ikke selv skal røre en finger.

3 varianter af LED lysskilte

Som udgangspunkt arbejder vi med 3 forskellige kategorier indenfor lysskilte: facadebogstaver, udhængsskilte og lyskasser. Prismæssigt ligger facadebogstaverne i den dyreste ende, mens lyskasserne er billigst – men uanset hvilket format du vælger, får du 100% kvalitet hele vejen igennem. Vi bygger nemlig på egne fabrikker, så vi har fingrene i alle led af processen.

Facadebogstaver er LED lysskiltets Rolls Royce. Det er elegance og eksklusivitet, og det er her, du for alvor kan skeje ud, hvis du ønsker at være kreativ og spektakulær.

Udhængsskilte er et populært valg for mange virksomheder, da det er en enkel og effektiv måde at skabe blikfang og synlighed fra flere vinkler. Samtidig er udhængsskiltet ikke så stort, og visuelt fylder det derfor ikke så meget på din facade.

Lyskasser er enkle i opbygning og effektive i funktion, og så er det et prisvenligt alternativ til ovenstående modeller. Et skilt der ikke slår bunden ud af din økonomi, men som stadig maksimerer din synlighed i gadebilledet.

Vi dækker hele Danmark

Hos NordikSIGN ved vi, hvor vigtigt der er at have et grafisk pejlemærke på facaden, der visualiserer din tilstedeværelse. Vi bygger LED lysskilte til private såvel som offentlige virksomheder, og bruger udelukkende de bedste og nyeste materialer på markedet, så dit skilt holder i rigtig mange år.

Som lyskilde er LED fremtiden, og vælger du den løsning til dit lysskilt, får du et produkt med lavt strømforbrug, lav varmeudvikling, lang levetid og minimal vedligeholdelse. Vores lysskilte kan sættes op på alle facader, og det er naturligvis vejrbestandigt, så det kan stå imod det danske vejr.

Vil du vide mere om LED lysskilte eller vil du have et tilbud på et skilt, skal du ikke tøve med at kontakte os. Grib telefonen eller send en mail; vi vil hellere end gerne svare på dine spørgsmål, og det er gratis og uforpligtende at indhente et tilbud.

Og husk, at vi leverer og monterer i hele landet!