Hvad er en fremtidsfuldmagt?

Hvad er en fremtidsfuldmagt?

En fremtidsfuldmagt er et dokument, du kan oprette, hvori du giver fuldmagt til, at en anden person skal kunne handle på dine vegne, hvis du på et tidspunkt måtte blive ude af stand til dette selv, f.eks. pga. demens eller anden sygdom. Loven, der muliggør oprettelse af fremtidsfuldmagter, trådte i kraft i 2018, og mange danskere har allerede oprettet en fremtidsfuldmagt. Mange opretter fremtidsfuldmagten i forbindelse med, at de opretter testamente.

Hvad er fordelen ved en fremtidsfuldmagt?

Nogle af de klare fordele ved at oprette en fremtidsfuldmagt er, at du selv har mulighed for at tage stilling til, hvem der skal kunne handle på dine vegne, hvis du måtte blive ude af stand til dette. Dermed undgår en værgemålssag, hvor det offentlige udpeger en værge for dig, og i stedet vil opgaven tilbydes til dén eller de personer, du selv har valgt, mens du var ved dine fulde fem.

Du kan desuden selv vælge vilkår og betingelser for fuldmagten, herunder om fuldmagten skal gælde i alle personlige og økonomiske anliggender, eller om visse beføjelser skal være undtaget – f.eks. om fuldmægtigen må give gaver på dine vegne, eller f.eks. give tilladelse til gps-tracking af dig.

Hvordan opretter jeg en fremtidsfuldmagt?

Det anbefales, at du kontakter en jurist for udarbejdelse af din fremtidsfuldmagt – her er prisen oftest 1000-2000 kr. Du kan f.eks. benytte juristfirmaet Arvesikring.dk, der specialiserer sig i familie- og arveretlige dokumenter, og som ligger i den lave ende prismæssigt. Hvis du kontakter en jurist, sikrer du dig, at fremtidsfuldmagten bliver juridisk korrekt udarbejdet. Når fuldmagten skal underskrives, skal du først underskrive fuldmagten online med Nem-ID, hvorefter du skal bestille tid ved notaren (ansat i byretten), som du skal vedkende fuldmagten hos. Notaren gemmer herefter din fuldmagt i tinglysningsregistret.

Hvordan sættes fuldmagten i kraft, hvis det bliver nødvendigt?

Hvis fuldmagten skal sættes i kraft, kræver det, at nogen – f.eks. den pågældendes pårørende, kommunen eller andre, kontakter den pågældendes egne læge, som udarbejder en lægeattest om, at den pågældende ikke længere er ved sine sansers fulde brug. Lægeattesten skal herefter indsendes til Familieretshuset (tidl. Statsforvaltningen) som sætter fuldmagten i kraft, hvis den er korrekt udarbejdet, og hvis betingelserne for at sætte fuldmagten i kraft i øvrigt er opfyldt. Fuldmagten ophører, hvis den udpegede fuldmægtig enten afgår eller er afgået ved døden, selv kommer under værgemål el. har en ikrafttrådt fremtidsfuldmagt, eller hvis den pågældende frasiger sig hvervet. Det kan derfor anbefales i fremtidsfuldmagten at udpege 2 eller 3 personer i prioriteret rækkefølge.

Du kan læse meget mere om fremtidsfuldmagter på www.arvesikring.dk/fremtidsfuldmagt, hvor du også kan få hjælp til  udarbejdelsen af din fremtidsfuldmagt.

admin