Sådan styler du dit herreur

Sådan styler du dit herreur

Uret er det mest udbredte accessorie blandt mænd i alle aldre – og det er ikke uden grund. Det findes nemlig i mange forskellige mærker, designs, farver og former, og det kan også styles på et utal af måder. Det er et accessorie, der tager dit style game til næste niveau. Der er dog nogle ting, du skal være opmærksom på, når du skal style dit ur med dit outfit. Vi har derfor her samlet vores bedste tips til, hvordan du bedst styler dit herreur.

Vælg et ur, der passer til din personlige stil

Lad dig ikke diktere af den gældende mode, når du skal vælge et herreur. Det bliver du nemlig hurtig træt af – og så er det slet ikke sikkert, at det passer til din stil. Når du skal vælge et herreur, så er det meget vigtigt at det passer til din personlighed og din stil. Hvis du har en mere sporty stil, bør du f.eks. gå efter et Casio. Hvis du har en mere klassisk stil, er det i stedet et Seiko, du bør gå efter. Hvis du dog gerne vil have et ur, der er mere eksklusivt, så bør du gå efter et Rolex eller Omega. TimeToWatch tilbyder et stort udvalg af brugte ure.

Tænk på dine omgivelser

Mange herreure kan bruges til mange forskellige lejligheder, men i nogle situationer kan det være upassende at bære specifikke typer af ure. Du bør derfor altid have dine omgivelser i tankerne, når du vælger et ur til dit outfit. For eksempel bør du holde dig til et mere klassisk ur, når du skal til begravelse eller jobsamtale, hvorimod du kan gå all-in med et moderne ur, når du skal f.eks. til fester. Det kan nemlig hurtigt give misforståelser eller uønsket opmærksomhed (f.eks. i form af tricktyve), hvis du ikke klæder dig efter forholdene.

Match din hudtone

Uanset om du har en mørk eller lys hud, så er det den underliggende tone i din hud, der bestemmer, hvilke farver, der passer til dig. Du kan enten have en varm, kold eller neutral hudtone. Når det kommer til styling med accessoires (eller bare tøj), handler det om at vælge det, som passer til hudens tone. Det giver nemlig harmoni i dit look og uren vil komplimentere din teint. Hvis du har en kølig underliggende hudtone, bør du vælge et ur i sølv eller de kølige nuancer af guld som f.eks. hvidguld eller olivenguld. Hvis du i stedet har en varm underliggende hudtone, bør du vælge et ur i almindeligt guld, rødguld, rosaguld eller ure med både varme guld og sølv elementer.

Undgå for mange accessories

Dit look kan hurtigt blive for rodet, hvis du bærer for mange accessories på én gang. Det er derfor vigtigt at du vælger enkelte accessories, som sætter prikken over i’ét i dit look og dermed går mere strategisk til værks med dine accessories, så de ikke tager opmærksomhed fra hinanden. Hvis du gerne vil have at dit ur er fokuspunktet, bør du ikke vælge mere end 1-3 accessories mere, der komplementerer uret. Det kan f.eks. være et bælte i samme farvetema samt et par solbriller.

admin