3 ting, der gør arbejdspladsen mere indbydende

3 ting, der gør arbejdspladsen mere indbydende

Virksomhedsejere over hele landet ved godt, at det er vigtigt med et sundt og indbydende arbejdsmiljø. Årsagen er, at man skal gøre arbejdspladsen til et lækkert sted at være for sine ansatte, da det er vigtigt at gøre alt man kan for at fastholde dygtige medarbejdere. Men hvad kan man egentlig gøre for at sikre gode rammer at arbejde i? Læs med her.

Få styr på rengøringen

En forudsætning for gode, sunde arbejdslokaler er naturligvis rengøring. Rengøring er afgørende for god hygiejne, hvilket er afgørende for, at der ikke let spreder sig sygdom på arbejdspladsen. Tænk blot på hele coronapandemien, hvor vi i hele landet havde stor fokus på hygiejne – med faste ritualer som afspritning af hænder, aftørring af overflader m.m.

Der er i det hele taget mange gode grunde til at sørge for ordentlig rengøring i din virksomhed. Det kan du læse mere om her.            

Lyd, lys og luft

Et lokale skal naturligvis være lyst og indbydende. Men set i forhold til medarbejderens evne til at koncentrere sig og deres underbevidste opfattelse af et lokale, er det meget vigtigt med godt lys, frisk luft og fornuftigt lydniveau.

Når man taler om lys, skal det være et behageligt skær, som gør det muligt at koncentrere sig. Det optimale er naturligvis sollys, der stråler igennem store vinduespartier, men når mørket falder på, skal der være godt erstatningslys.

Luften skal være frisk og cirkulere, så folk ikke bliver trætte og døsige af den gamle luft. Dette kan løses ved både åbne vinduer (hvilket dog kan skabe støj udefra) eller et godt klimaanlæg.

I forhold til lyden er det mest væsentlige, at der ikke opstår et højt decibelniveau på arbejdspladsen. Her kan man arbejde med at akustikregulere og gøre væggene mere bløde, så lyden ikke kastes rundt.

God ergonomi

Det er ekstremt vigtigt, at kontormedarbejdere, der sidder ned i mange timer, har gode ergonomiske møbler at arbejde fra. En stol skal understøtte i ryggen og være aflastende, mens et skrivebord skal kunne indstilles i højden – så man både kan få den rette arbejdshøjde siddende eller stående. Sørg desuden også for at undersøge højden på skærmen, så man kigger lige ind i din og ikke sidder en hel dag og belaster nakken ved at kigge nedad.

admin