3 gode råd til den nye husejer

3 gode råd til den nye husejer

Er du lige blevet husejer, er du garanteret allerede i gang med at gøre dig nogle tanker om indretning, møbler og meget mere. Der følger dog mange flere overvejelser med, når man er blevet husejer – uanset om det er for første gang eller ej. Vi har derfor her samlet 3 gode råd til den nye husejer.

Kend rammerne

Når man flytter, får man ofte mere plads – og det betyder, at der er flere rum, der skal møbleres og dermed skal der investeres i flere møbler, ting og sager. Når du skal flytte, bør du derfor danne dig et overblik, før du bruger alt for mange penge på alle mulige ting og sager til dit nye hjem. Find ud af, hvad der skal med fra det gamle hjem og hvad du har brug ofr i det nye hjem. Det kan her være en god idé at lægge et budget, så du undgår at pengene slipper op alt for tidligt.

Start med det mest nødvendige

Når du har skabt dig et overblik over, hvad der skal med fra det gamle hjem og hvad der ikke skal, kan du begynde at gå mere systematisk til værks. Du bør her i første omgang vurdere, hvad der er det allermest nødvendige og lægge pengene her i første omgang. Her kan du så enten vælge at tage den billige løsning, så der er råd til flere ting – eller du kan vælge at investere i den gode kvalitet, som du kan have glæde af i mange år. Det vigtigste er bare, at du har penge nok til alle de nødvendige ting. Det går nemlig ikke, at du bruger en masse penge på en ny sofa og derfor ikke har råd til f.eks. et køleskab.

Pas godt på dit nye hus

Når man flytter i hus, skal man også tænke på, hvad man kan gøre for at passe godt på sit hjem. I første omgang bør man tegne en indboforsikring, der er up-to-date med alt, hvad man ejer, så man ikke ender med ingenting, hvis der skulle ske noget, som f.eks. indbrud eller en brand.

Derudover bør du også sikre dit hus fra sådanne ting ved bl.a. at installere brandalarmer i hele huset og installere en tyverialarm. Der sker nemlig altid flere indbrud i huse end i lejligheder.

Desuden bør du også gå tilstandsrapporten efter i sømmene og fikse eventuelle småproblemer, som kunne blive til større problemer. Det skal helst ud af vejen så hurtigt som muligt, så du ikke ender med en større regning på et senere tidspunkt.

Sidst men ikke mindst anbefaler vi også, at du investerer i en gnaversirene, så du sikrer dit hus mod rotter, mus, mår og flagermus. Det er ikke et problem, som man har, når man bor i en lejlighed i et højhus i indre by, men det er et problem, man hurtigt kan få, når man bor i et hus – og det kan gøre stor skade på huset og endda gøre dig syg.

admin